Årstidens smag: kartofler

Alle kender den, og har nydt den enten som kogt, stegt, bagt, most eller grillet. Men hvor kommer kartoflen egentlig fra? Og er den overhoved sund?


Den almindelige gule kartoffel som vi kender den fra haven i dag, stammer godt og vel 10.000 km i fugleflugtslinje fra Danmark, nemlig Andesbjergene i Sydamerika. Her har det gule guld siden dens ankomst til Europa i begyndelsen af 1600-tallet, mættet folk under krige og hungersnød, og var i 1800-tallet en af de vigtigste afgrøder i Danmark, da den kunne vokse i alt terræn og modstå alt slags vejr.


Siden har vi i Danmark formået at udvikle sorter og nye måder at dyrke kartofler, hvilket har gjort at den danske kartoffel i dag er kendt for sin høje kvalitet og smag. Der findes over 700 forskellige sorter af kartofler, som er blevet avlet gennem mange år. Nogen kan være rødlige, andre lysgul, være pæreformet eller ovale, og nogen kan give et mindre udbytte kontra en anden sort.


I dag er kartoflen en fast del af mange danskers aftensmåltid, og bruges meget i traditionelle retter med kartoffelmos, -salat, eller som tilbehør til and og flæskesteg i symfoni med en gang brun sovs.
Kartoflen er i dag ikke lige så populær som for bare 10 år siden, hvilken menes skyldes generationsskiftet. Dog er kartoflen ikke helt dum når det kommer til det sundhedsmæssige, som mange unge går op i. En kartoffel indeholder en lang række næringsstoffer bl.a. C-vitamin, og så er den samtidig god for vores fordøjelse, da den er fyldt med gode kostfibre, som er med til at forebygge livsstilssygdomme.

Feder kartofler?
Faktisk er en kogt kartoffel den fødevare, som mætter mest per kalorie. Pr. 100g kogte kartoffel er der omkring 70-90 kcal. Desuden indeholder den også en masse kostfibre og vitaminer.

Må man spise en grøn kartoffel?
Man bør som udgangspunkt ikke spise en kartoffel som har grønne plamager. De grønne pletter indeholder det giftige stof solanin, som kan give mavekramper, opskatning og hovedpine.

0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop