Karbonader med stuvede ærter og gulerødder

Antal personer

Tid

4
30

Ingredienser

Karbonader

Skinkekød
600 g
Æg
1 stk.
Rasp
1 dl
Salt
Peber

Stuvede ærter og gulerødder

Gulerødder
3 stk.
Frosne ærter
300 g
Vand
3 dl
Smør
20 g
Mel
2 spsk.

Tilbehør

Kartofler

Form 4 karbonader ca. 1½ cm høje. Slå ægget ud på en tallerken og pisk det sammen med en gaffel. På en anden tallerken blandes rasp med salt og peber. Vend karbonaderne først i ægget og dernæst i raspen. Lad smørret blive gyldent på en pande ved god varme. Brun karbonaderne, skru ned til middel varme og steg dem, til de er gennemstegte.

Gulerødderne skæres i tern, koges i 3 dl letsaltet vand, ca. 3 min. Tilsæt ærterne og kog yderligere 2 min. Hæld grøntsagerne i en si. Hæld kogevandet tilbage i gryden. Rør blødt smør og mel sammen til en bolle. Kom den i grøntsagsvandet og lad den smelte ved svag varme uden omrøring. Rør saucen igennem og kog den et par minutter. Vend grøntsagerne i og smag til med salt og peber.

Serveres med kogte hvide kartofler.