We Meat har besøgt Assetgaard ved Løgumkloster. Her driver Bo og Susanne Beier et landbrug med frilandsgrise, hvor produktionen tilgodeser grisenes naturlige adfærd og behov, og samtidig sikrer dem gode forhold i deres opvækst.
Bo og Susanne overtog gården og bedriften i 1998 – og har således netop haft 25-års jubilæum. Mange grise har været igennem parrets kyndige hænder i de forgangne år, og siden starten har de haft en forkærlighed for frilandsgrise, hvilket i 2007 resulterede i, at de overgik til at producere frilandsgrise under Friland A/S, et datterselskab til Danish Crown.
Besætningen består af 600 frilandssøer og rigtig mange smågrise. Hvert år sendes 5.000 grise til slagtning, og derudover leverer Assetgaard også smågrise til andre frilandmænd. Bo fortæller, at der her på gården er full-line, hvilket vil sige, at de har hele processen fra insemenering af modergrisen til slagtning af de opfostrede grise. Det er ikke alle landmænd, der har befrugtnings- og faredelen, så derfor aftager de Bo´s smågrise. Vi skal i dag se og følge hele cyklussen. Vi starter i løbestalden – det er her befrugtningen foregår. Dernæst flyttes grisene til drægtighedsstalden, hvor de både kan opholde sig indendørs eller udendørs på den såkaldte terrasse. Der er rig mulighed for at løbe, spise og bygge en leje af halm.
På terrassen er der altid fri adgang til hø. Grisene har en chip i øret – den er med til blandt andet at holde styr på den enkelte gris, mængden af foder, hvornår grisen skal fare osv. Bo forklarer, at grisen er drægtig i tre måneder, tre uger og tre dage, og når tiden er ved at være, flyttes den til de udendørs faremarker. Det sker ca. fjorten dage inden faringen. Her har grisen så mulighed for at bygge sin rede, og som Bo fortæller, så er det noget af det, han sætter stor pris på ved arbejdet med frilandsgrise. Her får modergrisen nemlig mulighed for at udleve en naturlig adfærd. Faremarkerne er inddelt, så hver modergris har sin egen fold med hytte, vand og et mudderhul. Der er sørget for halm i hytterne – ikke så meget om sommeren som om vinteren, hvor laget bliver noget tykkere, så grisene kan holde varmen.
Bo installerer os i en påhængsvogn til traktoren, og så kører vi ellers gennem mudder og store vandpytter ud til den ene af de to faremarker. Vi bliver mødt af løbende og ivrige smågrise, der drøner rundt over alt på marken. Det er et skønt syn, og bekræfter os i, at grisen skal have lov til og mulighed for at være aktiv, for grisen er faktisk et meget aktivt dyr, og det er derfor væsentligt, at der er plads til bevægelse og mulighed for aktivering. Her er der krølle på halen og god mulighed for at få bevæget de små grisekroppe
I en af foldene ligger der en stor modergris og bliver kølet af i mudderhullet. Bo forklarer, at en gris er meget følsom over for varme – den er ikke særlig god til at klare solens stråler. Den har ikke meget hår på kroppen, der kan beskytte, og opholder den sig direkte i solen, kan den faktisk blive solskoldet. Desuden kan en gris ikke svede, når den har det varmt – og den elsker derfor at rulle sig i mudder eller bade, når den er udendørs for at køle kroppen af. Mudderet beskytter derudover mod solen. Når grisene er inde i stalden, er der en naturlig luftcirkulation omkring dem, ligesom der er dyser i loftet, der jævnligt sprøjter vand udover dyrene.
Der er ingen tvivl om, at grisene har det godt her på Assetgaard. Det er utrolig rolige dyr, vi besøger, og faktisk er vi så heldige, at en af modergrisene netop er i gang med at fare. Bo bevæger sig mod hytten med blide skridt, og igen kan vi tydeligt fornemme, at dyrene er trygge og rolige. Bo får uden videre lov til at løfte en af de nyfødte grise ud, så vi kan se den på tæt hold. Vi kigger ind i hytten til moderen og de små nyfødte grise – der er tyve smågrise. De senest fødte ligger stadig som en lille lyserød klump, men ellers er de små unger ret hurtigt på benene. De kan gå og høre få minutter efter fødslen, og vi kan se, at de er hurtige til at finde moderens patter.
Hvert år kommer der 17.000 smågrise til verden på gården. 5.000 af disse fodres op og slagtes, når de er omkring 24-26 uger. De øvrige sælges videre som smågrise på 10 eller 30 kg. De første to uger efter fødslen skal smågrisene vænne sig til moderen, hvorefter de frit kan løbe rundt på marken. De finder altid tilbage igen. Når de små grise er fem uger, fravænnes de og kommer over i smågrisstalden – og moderen starter cyklussen forfra. Smågrisstalden er overdækket og der også mulighed for læ. Smilet kommer frem på vores læber, for de små grise er rigtig nysgerrige men alligevel også lidt nervøse og bange. Der skal ikke meget til, så spæner de alle sammen hen bagerste i stalden i sikkerhed. Men der går ikke mange sekunder før nysgerrigheden igen har fået overtaget. Efter smågrisstalden er det tid til at komme til slagtegrisstalden. Denne stald minder om drægtighedsstalden, idet der er inde- og uderum. Igen med god mulighed for et aktivt liv og også med fri adgang til hø og mulighed for at bygge leje.
Solen skinner, dyrene har det fantastisk, og Bo og Susanne er glade landmænd. Hver dag mærker de glæden ved at arbejde med deres frilandsgrise. Det er skønt at arbejde ude under åben himmel og opleve hvordan, frilandsgrisene udlever deres naturlige adfærd. De frie forhold for dyrene og deres glæde gør, at det hver dag er dejligt at komme på arbejde, afslutter Bo.
Frilandsgrisene under konceptet Frilandsgris® kommer til verden i en hytte på marken. Alle modergrisene er fritgående – og grisene har rig mulighed for at boltre sig på marken. Smågrisene fravænnes efter fem uger, hvorefter de flyttes til smågrisstalde med masser af halm. Frilandsgrisene har altid adgang til udendørsarealer i form af løbegårde. De er sikret et liv med krølle på halen, frisk luft og lidt ekstra plads til omsorg. Grisene har haft en opvækst, der tilgodeser dyrenes naturlige adfærd. Frilandsgris® opnår 3 hjerter ud af 3 mulige i det statslige dyrevelfærdsmærke: Bedre Dyrevelfærd. Konceptet er desuden anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.
