Anrette nogle af de klassiske retter til julefrokosten i små mindre bidder
– som mini smørrebrød, eller juletapas
Æbleflæsk
Bestil noget paneret flæsk fra din slagter. Steg det sprødt og mørt, og skær det ud i stykker som passer til 2 mundfulde. Lun æbleflæsken og læg en skefuld oven på det sprøde flæsk (dobbelt flæsk er også lækkert). Pynt med lidt grønt.

Frikadeller på spyd
Lun frikadellerne og skær dem i 2-4 stykker. Rødkålen lunes og toppes oven på frikadellerne.
Sæt til sidst et lille spyd i, så det ikke gilder af.

Leverpostej
Udstik rugbrødet i runde forme. Leverpostejen tages ud af bakken og blendes med lidt mælk/fløde til en cremet konsistens. Kom massen i en sprøjtepose og sprøjt det ud på de runde stykker rugbrød. Pynt med sprødstegt bacon og rødbedeblade.

Sylte
Skær sylten ud i firkantet stykker, så de passer til rugbrødet. Udstik rødbederne i små runde stykker og placere dem i hvert hjørne. Læg en klat sennep i de 2 andre hjørner og pynt med karse.
