Skræl asierne og halver på langs. Skrab kernerne ud og skær asierne i skiver eller aflange stykker. Læg dem i en skål og salt dem godt. Lad dem gerne trække natten over, men mindre kan også gøre det. Skyl asierne i rigeligt koldt vand og lad dem tørre i 5-10 minutter.
Kog en lage af eddike, sukker (hold eventuelt lidt sukker tilbage) og krydderier i en 2-3 liters gryde. Smag lagen til. Læg de tørrede asier i et skoldet sylteglas og hæld den kogende lage hen over så det dækker. Luk glasset til med det samme. Lad gerne asierne trække i et par uger før brug.


