En svineheldig frilandsgris

Produktionen af frilandsgrise følger principper, der tilgodeser grisenes naturlige adfærd og behov, og samtidig sikrer dem gode forhold i deres opvækst. Grisen er et meget aktivt dyr, og det er væsentligt, at der er plads til bevægelse og mulighed for aktivering.

I det midtjyske ligger Skovgaard Gårdbutik – her er rigeligt med frisk luft og oceaner af god plads til de heldige grise, der får lov til at leve deres liv her. Joan Fjord Tarbensen tager imod os, og allerede fra starten kan vi mærke, at Joan er stolt af hendes og manden Hans´ landbrug. Her er der er krølle på halen, og det gode dyreliv er i fokus. Som Joan selv definerer det – så bliver man glad i låget af at iagttage samt opleve, hvordan frilandsgrisene nyder at røre sig, nyder at udforske jorden og nyder at dase i mudderet.

På markerne lige omkring Skovgaard Gårdbutik går de glade grise. Der er mudder, og over alt ser vi grise med trynen godt og grundigt nede i jorden. De leder efter lækre rødder – og her bruger grisene deres naturlige instinkt. De ruller med jorden, som Joan forklarer det. Hun fortæller, at selv smågrise på kun én uge bruger deres tryner og ruller med jorden. Det er skønt at opleve – og Joans begejstring for de lyserøde grisebasser smitter. Det er fantastisk at opleve, under hvilke forhold grisen vokser op her, kontra hvis de voksede op i en stald. Det her er det gode og aktive griseliv – naturlig vækst uden tilsætning og uden medicin. 

Der er nogle få smågrise på gården, men typisk kommer grisene til Skovgaard fra en anden frilandsproducent i nærheden, når de er cirka 3 måneder. En konventionel gris slagtes som oftest, når den er 5-6 måneder, hvilket giver en slagtet vægt på 85 kilo. Hos Skovgaard bliver grisene større – her sendes de den korte vej til slagtning, når de er 7-8 måneder. Det giver selvfølgelig en højere slagtevægt, og den ligger da også på 95-105 kilo. Det er ved denne alder og vægt, at Joan og Hans synes, at kødet får den helt rette konsistens og smag – og så er det selvfølgelig også en helt anden størrelse på koteletterne og på de andre gode udskæringer

Skovgaards glade frilandsgrise går ude hele året rundt. Her bruger grisene deres sanser, deres muskler og har god plads til trivsel. De har selvfølgelig nogle små huse på markerne – og her er det om vinteren vigtigt, at der er frisk halm, som grisene kan putte sig i, hvis kulden bliver streng. Ligeså er det om sommeren altafgørende, at der er skyggesteder samt vandhuller på markerne, så grisene kan rulle sig i mudderet og få deres form for solcreme på. 

I de snart 25 år Joan og Hans har drevet Skovgaard Gårdbutik er der sket meget. De startede med at slagte 20 grise to gange om året, men siden hen er de fulgt med efterspørgslen efter det gode kød – og Joan kan godt mærke, at forbrugerne er mere og mere interesserede i dyrevelfærd og den gode historie. De er parate til at betale lidt ekstra for den gode kvalitet, og for at dyrene har haft et godt liv. Således slagtes der i dag 10-14 grise om ugen, og kunderne elsker det gode og friskudskåret kød fra Skovgaards frilandsgrise. 

Der er da også langt fra eksempelvis den konventionelle kotelet til en kotelet af frilandsgris. På Skovgaard bruger grisen sine muskler på en helt anden og naturlig måde, end hvis den stod i en stald. Det kan selvfølgelig ses og ikke mindst smages i kødet. Strukturen er en helt anden – kødet er mere spændstigt og farven er meget dybere. Forskellen ses tydeligt, og dernæst er der smagen. Smagsoplevelsen er ganske enkelt i top, og du vil sagtens kunne fornemme det gode liv og den friske luft efter, kødet er tilberedt.   

Et besøg på Skovgaard er en oplevelse. Joans brændende passion for sine dyr og dyrevelfærd samt den bedste kvalitet i de færdige produkter, er ikke til at tage fejl af. Her får kunderne storytelling med på vejen – og så kan man jo lige kigge til dyrene på vej til
og fra gårdbutikken

0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop