Får ligner kvæg i den måde, de biologisk er bygget op på. Får og lam er drøvtyggere, og har derfor en større udledning af metan i forhold til enmavede dyr. Kød fra drøvtyggere er derfor – isoleret set – mindst klimavenligt.
Sven Joensen fra Hauge Naturlam er ikke helt enig – nok er han enig i mængden af udledningen af metan og påvirkningen af klimaet, men han mener, at fåreavl kan vendes til noget mere positivt for klimaet. We Meat er derfor taget på besøg hos Hauge Naturlam, der ligger i udkanten af Herning. Her driver Anne Maja og Sven Joensen en besætning med omkring 2500 får og lam.
Mens vi kigger ud over markerne og de mange får og lam, fortæller Sven, at han godt kan blive lidt ærgerlig over, at lammekød har måttet lægge øre til temmelig megen negativ omtale. Han mener, at man i nogle tilfælde med rette kan anfægte kritikken, da der ved opgørelsen af fårs klimabelastning ikke tages højde for den store kulstofoplagring, der sker på de marker og den jord, hvor fritgående får græsser. Anne Maja og Svens dyr græsser efter holistiske principper. Det er ensbetydende med helhedsdriftsledelse, hvor det handler om dyrene, jorden, det under jorden og vores alles velbefindende. Med den holistiske tilgang til produktionen er det hensigten, at der tages udgangspunkt i det mest naturlige for dyrene. Desuden er det et vigtigt aspekt, at dyrene bidrager positivt til deres omgivelser. Derfor flyttes de ofte til nye græsningsarealer, hvilket netop sker af hensyn til markernes velbefindende, planternes blomstringstider og for at booste græssets lagring af kulstof. Der er ingen tvivl om, at det for parret her er vigtigt at have fokus på natur og bæredygtighed – og selvfølgelig at producere rigtig gode fødevarer uden at gøre skade på vores omgivelser. Hos Hauge Naturlam er ønsket nemlig ikke blot at være klimavenlig – men også klimarigtig.
Vi mærker tydeligt Svens engagement for sit arbejde, og sammen med stedets bordercollies holder han styr på besætningen, der typisk er spredt ud over flere græsarealer. Sven fortæller, at hundene er de vigtigste medarbejdere – uden dem kunne de slet ikke få flyttet de store flokke af får, når de skal drives til nye arealer. Han fortæller videre, at Hauge Naturlam er et landbrug på lowcost-niveau, hvilket vil sige, at der bruges så få ressourcer som muligt i den daglige drift – til gavn for både klima, miljø og pengepungen. Det gøres i praksis ved at lade fårene afgræsse op mod 1200 hektar, heriblandt både naturarealer, som enge, overdrev og heder, men også frøgræsmarker og en solcellemark.
Får kan løse mange opgaver i naturplejen, men deres græsning skal styres for at opnå de bedste resultater – og netop derfor styrer Sven til ned mindste detalje, hvornår dyrene flyttes fra et sted til et andet. Får er et hårdført dyr, og derfor går de ude hele året. På den måde spares der også en ressource i form af en staldløsning. Føden finder de selv – der skal temmelig meget kulde og sne til, for at de ikke kan finde føde.
Sven forklarer, at Hauge Naturlam er et lidt atypisk landbrug, der drives efter, at det skal være regenerativt. Det betyder, at det drives på en måde, hvor der bindes lige så meget eller mere kulstof til jorden end besætningen udleder. Det er hele tiden målsætningen – og den er lykkedes. Faktisk er bedriftens CO2-regnskab positivt, forstået på den måde at der er et forholdsvist stort plus på regnskabet til naturens og klimaets side. Succesen hænger netop sammen med hjælp fra fårene og deres afgræsning. Når dyrene om vinteren går på frøgræsmarker, holdes planternes vækst så meget nede, at de stresses og dermed vokser mere, når dyrene igen har forladt marken. Derfor er det yderst vigtigt, at fårene flyttes på de helt rigtige tidspunkter. Resultatet er den flotteste græsmark, selvom den ser helt ødelagt ud, når fårene er færdige. Planterne vokser bedre, og dermed binder de mere kulstof i jorden. Sven forklarer, at dyrene netop er kommet på sommergræs, hvilket betyder at de blandt andet afgræsser enge, hedeområder, overdrev samt solcelleparker. Ofte er naturarealerne også fredede arealer, hvor der er et biologisk hensyn at tage. Med et smil på læben siger Sven, at det faktisk er en tre i én løsning – der bindes kulstof, der plejes naturarealer og der produceres godt kød. For det handler naturligvis også om det kød, der kommer fra de naturplejende får og lam.
I forlængelse heraf kommer Sven med en klar opfordring. Hvis forbrugerne vil reducere deres klimaaftryk fra får og lam og samtidig nyde godt og smagfuldt kød, så skal de kigge efter det kød, der kommer fra naturpleje, for på den måde er man også med til at understøtte naturkvaliteten og den trængte biodiversitet.
I 2021 modtog Hauge Naturlam familie landbrugets initiativpris
Den tildeles en landmand, som har udmærket sig og gjort ekstraordinære tiltag på sin bedrift. Anne Maja og Sven modtog prisen for arbejdet med deres fårebesætning og deres evne til at arbejde med klima, miljø og natur. Sven fortæller stolt, at prisen selvfølgelig var et stort skulderklap, og at han sagtens kan genkende de værdier, der er i fokus i forbindelse med uddelingen – blandt andet fællesskab, nærheden, familien og det gode liv på landet. Det er rart at vide, at man har gjort det godt – og det giver samtidig lyst til fortsat at arbejde med endnu mere bæredygtigt landbrug.
