Skær bacon i tern og steg dem sprøde. Rul butterdejen ud på en bageplade med bagepapir. Prik huller i dejen med en gaffel.
Skræl og skær kartoflerne i meget tynde skiver – brug evt. et mandolinjern. Kog skiverne kort i ca. 5 minutter. Kom dem i en si og lad dem dryppe af.
Vend dernæst kartoffelskiverne med olie og salt.
Rør fløde, gorgonzola og mascarpone sammen og læg klatter af ostemixet på butterdejen. Smør det ud (ca. 1-2 cm fra kanten af dejen).
Skær rødløg i tynde skiver og fordel dem på osten. Drys herefter med lidt cayennepeber inden de olierede kartoffelskiver fordeles på osten. Top med friske rosmarinblade, sprødstegt bacon og friskkværnet peber.
Tærten kan pyntes med et gitternet af butterdej. Pensl tærtekanten (og evt. gitteret) med pisket æggeblomme og sæt den i ovnen ved 180°C i 25 minutter eller til den er gylden og sprød i dejen.
Server med en lækker salat eller brug tærten som en del af en buffet.