Farserede porrer

Antal personer

Tid

4
60

Ingredienser

Fars

Hakket svinekød
400 g
Æg
1 stk.
Løg
1 stk.
Fed hvidløg
2 stk.
Hakket purløg
1 spsk.
Tørret timian
1 spsk.
Havregryn
½ dl
Mælk
2 dl
Salt
Peber

Porrer

Porrer
2 stk.
Mel
1 tsk.
Æg
1 stk.
Rasp
2 dl
Salt
Peber
Smør til stegning

Løg og hvidløg hakkes fint og alle ingredienser til farsen kommes i en røremaskine og køres ca. 4 minutter. Lad farsen hvile ca. 30 minutter på køl.

Rens porrerne og skær den grønne del fra. Del herefter det hvide stykke i to (ca. 10 cm pr. stykke). Læg porrestykkerne i kogende vand og kog dem 3-4 minutter. Tag dem forsigtigt op (gem kogevandet) og læg dem på et viskestykke eller køkkenrulle og tør dem fri for vand. Drys med mel.

Del farsen i fire portioner og form det rundt om porrestykkerne. Rul dem ind i madfilm og luk dem tæt i enderne, sørg for at rulle dem dobbelt, for at være sikker på, at de er lukket tæt.

Kog porrevandet op igen og kom pakkerne heri.
Kog dem i 8 minutter. Tag pakkerne op og lad dem ligge 5 minutter. Pak dem herefter op.

Pisk et æg op i en tallerken og bland raspen med salt og peber på et stykke bagepapir. Vend farspakkerne i æg og derefter i rasp. Steg dem sprøde på en pande med gyldent smør. Server de nystegte farserede porrer med kartofler, brun sauce og syltede asier. De kan også spises på et stykke smørrebrød.

Juleskinke

Kom skinken i kogende vand. Lad den stå og småkoge i ca. 45 minutter til 1 time. Tag skinken op og rids fedtet i tern.

Læs mere »

Millionbøf

Klargør grøntsagerne og hak løg og hvidløg fint. Skær gulerødder i mindre tern. Smelt smørret i en stegegryde og svits løg, gulerødder og hvidløg et

Læs mere »