Antal personer

Tid

4
240

Ingredienser

Fars

Hakket grisekød
350 g
Kråse lever og hjerte fra kalkunen
100 g
Tørret salvie
1 tsk.
Rasp
4 spsk.
Fløde
2,5 dl
Løg
1 stk.
Champignon
250 g
Groft salt
1,5 tsk.

Kalkun

Kalkun
1 stk.
Smeltet smør
100 g
Vand
¾ liter
Groft salt
½ tsk.

Farseret kalkun

Fars:

Klargør grøntsagerne og riv løget groft. Hak champignoner groft. Bland det hakkede grisekød med den groft skårne indmad og de øvrige ingredienser. Lad farsen hvile i 30 minutter.

Kalkun:

Fyld kalkunen med farsen og sæt vinger og underlår ind til fuglen med kødnåle eller tandstikkere, så de holdes ind til kroppen. Smelt smørret (det skal pensles over fuglen undervejs). Læg kalkunen på en rist i en bradepande med ryggen opad. Pensl med 3 spsk. smeltet smør. Hæld vand i bradepanden og drys salt over kalkunen. Sæt den i ovnen ved 200°C og steg den i ca. 1 time. Vend herefter kalkunen så brystet vender opad, og pensl resten af fedtstoffet over. Steg videre i 1 time, hvorefter temperaturen sænkes til 160°C. Steg kalkunen yderligere i ca. 1½ time. Læg alufolie over kalkunen, hvis den bliver for brun under stegningen. Hæld skyen fra og lad kalkunen stå 15-20 minutter inden udskæring.

0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop