Klargør grøntsagerne. Skær champignoner i kvarte, løg i skiver og del bøgehatte i passende stykker. Skær bacon i tern.
Lad smørret blive gyldent i en sauterpande og brun koteletterne i ca. 1 minut på hver side så de får lidt stegeskorpe. Tag dem af panden og læg dem i et smurt, ovnfast fad. Krydr med salt og peber.
Svits champignoner, bøgehatte, løg, bacon og presset hvidløg på en tør pande ved jævn varme i 5-6 minutter. Tilsæt mel og steg yderligere 1 minut. Kom tomatsauce, fløde, salt og cayennepeber ved. Bring saucen i kog og kog den ved jævn varme og under omrøring i 2 minutter. Hæld grøntsagssaucen over koteletterne og sæt fadet i ovnen ved 160°C i 25 minutter til koteletterne er netop gennemstegte.