Print

Antal personer

Ingredienser

Eddike
1 dl
Sukker
1 dl
Vand
1 dl

Lyn syltelage til grøntsager

  • Kog eddike, vand og sukker op i en gryde, til sukkeret opløses i lagen.
  • Kom din valgte grøntsag i en beholder eller sylteglas og hæld lage på, så det dækker.
  • Luk låget tæt og lad det stå til grøntsagerne har trukket smag. (kommer an på størrelsen af grøntsagerne)

Et par gængse blandingsforhold til syltelage er:

  • 3:2:1 (eddike, sukker, vand)
  • 1:1:1 (eddike, sukker, vand)
  • 2:1 (eddike og sukker, uden vand)

Tilpas forholdet efter, hvad du sylter. Rødbeder kan tåle en skarp lage, mens f.eks. gulerødder kræver en mildere.
Eddiketypen har også betydning: lagereddike (5 %) er skarp, vineddike og æblecidereddike er mildere, og balsamico ligger midt imellem. Smag dig frem og tilpas lagen efter råvaren.

Krydderier

Begræns dig til 3-5 krydderier for en balanceret smag. Klassiske valg: peber, gule sennepsfrø og laurbær. Allehånde giver også en karakteristisk, pebret smag.

Holdbarhed

  • Lad trække i mindst 15-30 minutter, gerne længere.
  • Holder sig 3-5 dage i køleskab.
  • Lav gerne små portioner ofte for friskhed og sprødhed.
0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop