Slagterens tip til flæskestegen

Gode svær

Gnid grundigt med salt på sværen og ned mellem hver eneste rille. Det gør en stor forskel i forhold til at få den perfekte svær, idet saltet trækker væske ud af sværen, så den kan blive sprød og knasende. 

Stegetermometer 

Brug stegetermometer når flæskestegen skal steges – og husk at kernetemperatur er vigtigere end stegetid. 

Temperaturen 

Ved en kernetemperatur på 55 grader kontrolleres sværene. Er de sprøde, steges blot videre ved den valgte ovntemperatur til stegen er færdig. Hvis de ikke er sprøde, skrues ovntemperaturen op på 225°C, og der steges ligeledes videre til stegen er færdig. 

Hvornår er stegen færdig 

Ved en kernetemperatur på 62 grader er flæskestegen rosa, ved 65 grader svagt rosa, og ved 68-72 grader er stegen gennemstegt. Jo højere ovntemperatur, jo mere vil kernetemperaturen i stegen stige i minutterne efter, den er taget ud af ovnen. Jo højere kernetemperatur – jo mere tørt bliver kødet. 

Hviletid 

Lad flæskestegen hvile utildækket på et skærebræt i 15-20 minutter inden den skæres ud. Stegens indre temperatur bliver ved med at stige efter, at den er taget ud af ovnen. Hvis der ønskes en gennemstegt flæskesteg, betyder det, at den skal ud, inden temperaturen rammer 72 grader. 

Gaven til maven

I denne dejlige juletid forærer vi gaver, holder julesammenkomster og går til julefrokoster. De fleste af os sætter pris på at have en lille ting

Læs mere »
0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop