- Kog eddike, vand og sukker op i en gryde, til sukkeret opløses i lagen.
- Kom din valgte grøntsag i en beholder eller sylteglas og hæld lage på, så det dækker.
- Luk låget tæt og lad det stå til grøntsagerne har trukket smag. (kommer an på størrelsen af grøntsagerne)
Et par gængse blandingsforhold til syltelage er:
- 3:2:1 (eddike, sukker, vand)
- 1:1:1 (eddike, sukker, vand)
- 2:1 (eddike og sukker, uden vand)
Tilpas forholdet efter, hvad du sylter. Rødbeder kan tåle en skarp lage, mens f.eks. gulerødder kræver en mildere.
Eddiketypen har også betydning: lagereddike (5 %) er skarp, vineddike og æblecidereddike er mildere, og balsamico ligger midt imellem. Smag dig frem og tilpas lagen efter råvaren.
Krydderier
Begræns dig til 3-5 krydderier for en balanceret smag. Klassiske valg: peber, gule sennepsfrø og laurbær. Allehånde giver også en karakteristisk, pebret smag.
Holdbarhed
- Lad trække i mindst 15-30 minutter, gerne længere.
- Holder sig 3-5 dage i køleskab.
- Lav gerne små portioner ofte for friskhed og sprødhed.


