Print

Antal personer

4

Ingredienser

Gær
15 g
Lunkent vand
180 g
Salt
1 tsk.
Solsikkeolie
2 spsk.
Sukker
1 spsk.
Hvedemel
400 g
Confiterede andelår fra din slagter
4 stk.
Agurk
½ stk.
Gulerod
1 stk.
ærtespirer
2 håndfuld
peanuts
15 g
hoisinsauce
1 dl
Sød chilisauce
2 spsk.

Bao med and og hoisinsauce

Rør gæren ud i vandet i en skål, og tilsæt salt, 1 spsk. olie og sukker. Tilsæt melet lidt ad gangen, og ælt godt. Dejen skal være forholdsvis tør. Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse i ca. ½ time.
Form dejen til 10 lige store boller, og rul dem ud til ovaler. Smør lidt olie på halvdelen af hver bolle, og fold dem ind over sig selv på den olierede del. Lad dem hvile i ca. 10 minutter.
Sæt en bambus damper eller et dørslag over en gryde med kogende vand. Læg lidt bagepapir i bunden af damperen/dørslaget.
Damp bollerne i damperen/dørslaget i ca. 10 minutter – damp 3-4 boller ad gangen.

And
Tænd ovnen på 180° C. Læg andelårene i et ovnfast fad, og varm dem i ovnen i 20 minutter. Pluk kødet af benene.

Servering
Skyl agurk og gulerod og skær den i små stave. Skyl og tør ærtespirerne. Stød peanutsene groft i en morter, eller hak dem.
Fyld bollerne med andekød, agurk, ærtespirer, peanuts, hoisinsauce og chilisauce.
Servér straks.

0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop