Print

Antal personer

4

Ingredienser

Oksetykkam
1 kg
Hvedemel
Olie
Gulerødder
3 stk.
Grofthakket løg
2 stk.
Bladselleri
2 stænger
Peberfrugt
2 stk.
Frisk chili
2 stk.
Oksefond
1 liter
Flåede tomater
1 dåse
Laurbærblade
4 stk.
Peber
Salt
Frisk rosmarin
2 stilke
Frisk timian
5 stilke
Sød paprika
2 tsk.
Perleløg
300 g
Smør til stegning
Maizena
Frisk pasta
Revet parmesan

Braiseret tykkam, i cremet chilisauce med pasta

Klargør grøntsagerne ved at skære dem i grove stykker. Lad chilierne forblive hele.

Skær oksetykkam i store stykker, og vend dem i hvedemel. Brun kødet på alle sider i en varm stegegryde med olie. Steg i mindre portioner for at undgå, at det koger.

I samme gryde brunes grøntsagerne. Tilsæt herefter kødet sammen med oksefond, flåede tomater, hele chilier, laurbærblade, paprika, tomatpuré, rosmarin, timian, salt og peber.

Bring retten i kog, skum for urenheder, og skru ned til lav varme. Lad retten simre under låg i 2-2½ time.

Smelt smør på en pande og steg perleløgene, indtil de har fået farve.

Skru op for varmen under gryden til middel varme. Tilsæt piskefløde til saucen og lad den koge i 10 minutter.

Vend de lune perleløg i retten og lad dem varme med i 4-5 minutter. Smag til og jævn saucen med maizena efter behov.

Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Vend den kogte pasta i saucen før servering, eller servér pasta og sauce hver for sig.

Top retten med revet parmesan og server straks.

0
0
Din kurv
Your cart is emptyReturn to Shop