Lad smørret ligge ude til det bliver blødt. Rør det sammen med finthakket salvie og grov peber. Læg det på et stykke bagepapir.
Rul og pres det let sammen. Kom det på frost.
Snit kanterne på koteletterne så de ikke krøller sammen, når de bliver stegt. Bank kødet let med en kødhammer, så det bliver en tynd men stor kotelet. I en dyb tallerken piskes æggene sammen med lidt olie, salt og peber. Kom raspen ud på et stykke bagepapir.
Vend koteletterne i æggemassen og bagefter i raspen.
Gentag 2-3 gange for at få den tykkeste panering.
Steg koteletterne i masser af smør så de får en lækker tyk stegeskorpe – 4-5 minutter på hver side.
Kan serveres med en radicchiosalat vendt i mild dijonnaise.
Cotoletta alla Milanese
Cotoletta alla Milanese er en signaturret fra Milano i Lombardiet – kendt over hele verden og med associationer til wienerschnitzlen. En mør kalvekotelet bankes flad, paneres og steges i smør. Hemmeligheden bag den milanesiske kotelets uovertrufne smag ligger i den dobbelte panering – og takket være tilberedning i rigeligt smør forbliver paneringen sprød og godt klæbende til kødet uden at løsne sig under tilberedningen.