Brasato al barolo

Antal personer

Tid

4
150

Ingredienser

Oksetykkam
800 g
Stort løg
1
Gulerødder
2
Bladselleri
1 stilk
Fed hvidløg
2
Laurbærblade
2 stk.
Frisk rosmarin
1 kvist
Salvieblade
2 stk.
Flaske barolo
1
Oksefond
½ liter
Olie
1 dl
Smør
50 g
Hvedemel
Salt
Peber

Krydr kødet med salt og peber og vend det i hvedemel. Kom olie i en varm gryde og brun stegen på alle sider. Tag stegen op og læg til side.
Klargør grøntsagerne og skær dem i grove tern. Svits dem i gryden.
Kom vinen ved og reducer til ca. halvdelen. Hæld dernæst fonden over og læg stegen tilbage i gryden. Tilsæt laurbærblade, rosmarin samt salvie og lad retten simre i ca. 1½-2 timer.

Tag stegen op af gryden og sæt det til side overdækket. Hæld skyen gennem en si og kassér grøntsagerne. Lav en smørbolle af smør og mel og tilsæt den til saucen, så den jævnes. Kog eller steg eventuelt nogle ekstra grøntsager
og tilsæt dem til saucen. Tag snøren af kødet og skær det i skiver.

Server med en cremet kartoffelmos eller med cremet polenta.

 

Brasato al Barolo er en norditaliensk specialitet fra Piemonte-regionen.
Her kombineres to af Piemontes mest berømte ingredienser – oksekød og Barolo-vin.
Baroloen får lov at arbejde sammen med kødet, der bliver braiseret indtil det er smeltende mørt og yderst velsmagende, hvorefter det serveres på en bund af cremet polenta. En perfekt simreret på en kølig efterårsaften.

Coq au vin

Hanerne deles hver i 10 stykker fordelt på fire lår, fire overlår, otte halve bryster og fire vinger. Hvis hanen deles og lægges i en

Læs mere »