Print

Antal personer

4

Ingredienser

Coppa krebinetter

Hakket kalv og flæsk
700 g
Coppa i skiver
80 g
Rasp til panering
Æg
2 stk.
Friskhakket merian
1 tsk.
Salt
Peber

Smørsauce

Smør

Kartofler

Små kartofler
500 g
Squash
½ stk.
Porre
1 stk.
Løg
1 stk.
Gulerødder
2 stk.
Pastinakker
2 stk.
Olivenolie
Salt
Peber

Sprøde Coppa-krebinetter med kartofler en papillotte

Skær coppa i bittesmå tern (jo mindre jo bedre). Kom farsen i en skål og tilsæt coppa, merian, salt og peber. Bland det godt sammen. Pisk æggene sammen. Del farsen i 4 runde kugler og giv dem et tryk, så de bliver ca. 1 cm tyk. Vend krebinetterne i hvedemel, dernæst æggemassen og til sidst i krydret rasp. Steg krebinetter ved middel varme i masser af smør, så kanten på krebinetten også bliver sprød – ca. 8 minutter på hver side.

Smørsauce:
Varm smørret op i gryde og lad det brune let ved middel varme. Når det er bruset af og har en let brun farve hældes det i en skål. Lad det stå ca. 30 sekunder til bundfaldet (vallen) er sunket ned til bunden. Hæld saucen over i en anden skål, men undgå at tage bundfaldet med.

Kartofler en papillotte:
Klargør grøntsagerne. Skær squash, gulerødder og pastinak i små tern. Skær porre i tynde ringe. Kom kartoflerne i kogende vand tilsat salt. Bring dem i kog og kog i ca. 4 minutter. Afdryp og damp kartoflerne tørre. Vend de øvrige grøntsager med lidt olie og drys med salt og peber. Lav fire stykker bagepapir og fordel kartofler og grøntsager herpå. Luk hver pakke ved at binde toppen sammen med kødsnor. Bag kartoffelpakkerne i ovnen i ca. 30 minutter ved 170°C.

0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop