Antal personer

Tid

2

Ingredienser

Kalvetykstegsbøffer
2 stk.
Slagterbacon i skiver
4 skiver
Sort peber
Salt
Frisk timian
Smør

Bagt selleri

Knoldselleri
¼
Olivenolie
Salt
Sort peber

Pommes Fondant

Store bagekartofler
2 stk.
Smør
50 g
Kalvebouillon
2 dl
Salt

Tomater

Tomater
2 stk.
Rød pesto
2 tsk.
Rødløg
½ stk.
Oregano
Olivenolie

Whiskysauce

Whisky
1 dl
Balsamico
2 spsk.
Sukker
½ tsk.
Tomatpuré
60 g
Ketchup
2 tsk.
BBQ sauce
1 tsk.
Fløde
2 dl
Salt
Sort peber

Tykstegsmedaljon af kalv med pommes fondant og whiskysauce

Pommes fondant og selleri

Skræl kartoflerne og skær hver især i én stor firkant.

Brus halvdelen af smørret op på en pande – når det begynder at sprutte, lægges kartoflerne ned i smørret.

Steg dem indtil de er gyldne på alle sider. Skru ned for temperaturen og tilsæt resten af smørret sammen med varm bouillon.

Læg låg på panden og lad kartoflerne simre i ca. 30 minutter indtil de er møre.

Drys godt med groft salt inden servering.

Skræl selleri og del i både. Vend med olivenolie og krydr med salt og peber.

Bag i ovnen ved 150°C varmluft i 45 minutter. Ønskes en sprødere stegeskorpe kan sellerierne brunes på en varm pande i 2 minutter.   

TIP: Hvis kartoflerne ønskes ekstra sprøde, kan de duppes tørre med papir og herefter steges igen i brunet smør eller varmt andefedt.

Tomater

Skær toppen af tomaterne og udhul dem, der må ikke gå hul på selve skallen.

Bland finthakket løg, rød pesto, salt, peber og oregano sammen og kom det i de udhulede tomater.

Læg dem på et stykke bagepapir og giv dem en times tid ved 150°C. Hvis de mangler lidt farve, så skru op på fuld styrke, men husk at holde øje med dem.

Whiskysauce

Kom whisky og balsamicoeddike i en gryde. Varm det op ved middelvarme. Når det er blevet godt varmt, tages gryden af varmen.

Sæt ild til med en lighter, og lad det brænde ud. Det tager 1-2 minutter, da alkoholen skal fordampe. Når flammen er gået ud, sættes gryden tilbage på blusset.

Tilsæt de resterende ingredienser og pisk det godt sammen. Lad saucen simre ved middelvarme. Smag til med salt og peber.

Server med det samme.

Bøfferne

Steg bøfferne på en tør varm pande ca. 4 minutter på hver side til en kernetemperatur på 55 grader.

Kom smørret og timiankviste ved og lad det brune. Brug en ske til at ”bade” bøffen i smør.

Lad bøffen hvile i 5 minutter på en tallerken inden servering.

0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop