Kniven er det bedste og vigtigste redskab i dit køkken – derfor skal den naturligvis være funktionel og skarp.
Skarpe knivsægge gør nemlig madlavningen lettere og mere sikker. De gør næsten arbejdet selv, hvorimod en sløv kniv ikke kun gør arbejdet i køkkenet langsommere, men der skal også bruges flere kræfter med en sløv kniv, hvorfor der er større risiko for, at kniven smutter.
Kniven har været brugt i mange tusinde år som et vigtigt redskab for mennesket. I stenalderen fremstillede man de skærende redskaber af flint, og senere blev knive støbt af bronze eller smedet af jern. I dag fremstilles de af forskellige former for stål ligesom keramiske knivklinger er en mulighed.
For slagteren er kniven også det vigtigste redskab – og han ved om nogen, at kniven skal være skarp og af ordentlig kvalitet. Når det gælder slagterens kniv såvel som hjemmets køkkenkniv, er stål det mest anvendte materiale. Der findes et væld af forskellige modeller, og dermed findes der bestemt også en kniv, der passer perfekt i din hånd. Det er nemlig en rigtig vigtig forudsætning – kniven skal ligge godt i hånden. Den vigtigste kniv du kommer til at eje i dit køkken, er uden tvivl en kokkekniv. Kokkekniven er den mest anvendelige kniv i køkkenet på grund af dens alsidighed – den kan både bruges til at skære grøntsager, frugt og kød med.
En stålkniv er den mest holdbare – og så er den også den letteste at slibe derhjemme. Selv knive, der har haft en hård medfart, kan blive skarpe igen med den rette behandling. Passer du på din kokkekniv, så har du kniv i mange år.
Spørg din slagter
Hvis kniven er rigtig godt slidt, så kan det være en fordel at lade professionelle kræfter tage over, så du får en kniv så god som ny. Smut forbi din lokale slagter – han kan helt sikkert hjælpe dig med at få skarpheden tilbage.
Knivens hårdhed og vinkel
Alle knive er oprindeligt ”født” med en bestemt slebet vinkel på skæret. Der er forskel på europæiske og japanske knive i materialets hårdhed og æggens vinkel. Hårdheden har betydning for, hvor længe kniven forbliver skarp – jo hårdere kniven er, jo længere holder skarpheden. Forskellen i æggens vinkel har betydning for skarpheden, samt hvor meget modstand æggen kan tåle, inden den knækker eller går i stykker. Jo større vinkel, jo mere kan den holde til, men så bliver den også mindre skarp. Knive er ofte slebet i vinkel alt efter, hvad de beregnet til at skære i.
Europæiske knive har typisk en vinkel på ca. 35° – det vil sige en strygevinkel på ca. 20°. Japanske knive har derimod typisk en vinkel på ca. 20°, hvilket betyder, at kniven skal stryges ved ca. 10°.
Rengøring og opbevaring
Vask altid knive op i hånden med en børste eller en svamp, der ikke ridser. Stålknive tåler ikke opvaskemaskinen, da processen er kemisk hårdere end håndopvask. Efter brug og opvask skal kniven opbevares bedst muligt. Både for at pilfingre ikke skal skære sig – men også så kniven forbliver skarp. Derfor er det bedst at opbevare knive på en magnetskinne eller i en knivblok. De har ikke godt af at ligge i en skuffe sammen med andre knive, hvor de vil gnide op af hinanden og blive sløve.
Vedligeholdelse
For at vedligeholde kniven på bedste vis, så skal den typisk slibes op nogle gange om året. På den måde bliver den som ny. Det går ud på, at æggen, der består af en masse bitte små tænder, skal gøres skarp, samt at æggen har den rette vinkel, så kniven skærer optimalt. I dagligdagen kan man benytte et strygestål, hvor man kan stryge kniven et par gange, for netop at rette de små tænder ud. Men knivene har bestemt godt af at komme forbi en båndsliber eller en professionel skærsliber et par gange om året. Strygestålet kan desværre ikke klare opgaven alene, så når du oplever, at kniven bliver ved med at være sløv selv om den stryges, så er det tid til at give den en grundig slibning i stedet.
