– en klassiker i det danske køkken
Hos Mesterslagteren elsker vi god, gammeldags, dansk mad lavet fra bunden af gode råvarer. De retter er også dem, vi kalder for mormormad. De smager så fuglene synger, og så frembringer de gode minder, når de serveres ved middagsbordet
Høns i asparges er helt klart en af de retter. Det er samtidig også en meget simpel ret, der ikke kræver de helt store madlavningskundskaber. I Danmark har høns traditionelt set været en vigtig del af landbrugsproduktionen og dermed kosten. Høns bruges især i dag til supper, ragouter og i stuvninger, hvor høns i asparges eller i peberrod netop er nogle klassikere.
Der er egentlig ikke den store forskel på, om det hedder kylling eller høns i asparges – de to typer råvarer bruges alligevel i flæng som erstatning for hinanden. Og en kylling bliver jo til en høne, og en høne har været en kylling, og om man bruger den ene eller den anden råvare, gør her ikke den store forskel. Retten kræver altså en suppehøne eller en hel kylling. Så skal der naturligvis også asparges i, og ellers er det faktisk blot en opbagt sovs med noget dejlig hønsefond til at give en god smag. En lækker, hjemmelavet hønsekødsuppe kunne være starten til en omgang høns i asparges. Når hønen eller kyllingen har gjort sin pligt til suppen, så kan kødet bruges til den dejligste,
selvstændige ret.
Den lækre, cremede høns i asparges kan fyldes i sprøde tarteletskaller. Det er klasse – retten er på en gang salt, blød og knasende og kan tale til alle smagssanser. En fin kombination af sprødt ydre og blødt indre. Tarteletten kan lidt af det hele – minde os om søndagsfrokoster, familiekomsammener eller fester i forsamlingshuset, hvor den lune ret eller forret ofte kunne være en tartelet.
Til mere hverdagsbrug er der sikkert mange, der vil kunne huske fyld af kogt skinke eller hamburgerryg i tern sammen med ærter og gulerødder. Rejer og asparges har også haft sin storhedstid. I dag er den sprøde skal med høns i asparges stadig en klassiker, der er elsket af rigtig mange danskere. Den er da også fyldt med nostalgi, og bringer ren glæde til bordet hos både store og små.
Tarteletten, som vi kender den i dag, har ikke altid været med fyld fra det salte køkken. Ordet tartelet stammer fra det franske ord ”tartelette”, som på dansk betyder lille tærte. Men vi er nok mange, der er glade for, at tarteletten kom til det salte køkken. De ældre slagtere kan sagtens huske, da tarteletten blev moderne. Den kom rigtigt ind på menuen i 1960’erne, hvor den sneg sig ind i de traditionelle menuer, der ellers bestod af suppe, steg og is, som en mellemret imellem suppen og stegen – eller simpelt hen som en erstatning for suppen.
De knasende, sprøde tarteletter med cremet fyld hører til på både påske- og julefrokostbordet. Ja, faktisk kan mange af os slet ikke undvære den klassiske ret, når højtiderne nærmer sig. Måske laver din mor eller mormor de bedste tarteletter i verden med høns i asparges – men det kan sagtens læres at lave nogle, der er lige så gode. Vi giver dig inspiration, så du kan skabe dine egne tartelet-traditioner. Og husk så at man sagtens kan spise denne uovertrufne, lækre ret hele året rundt – der behøver ikke være en særlig anledning. Den er især oplagte her i forårssæsonen, hvor de friske asparges vil gøre den cremede sovs endnu bedre.
Tarteletfestival
Tarteletter er så populære at der findes flere festivaler rundt omkring i Danmark. Den største tarteletfestival afholdes i Odense, hvor man i 2024 for 14. gang hylder den lækre, sprøde tartelet.