Julefrokost

Når det kommer til de danske juletraditioner, er julefrokosten et uundgåeligt fænomen. Det er en begivenhed, der bliver holdt både sammen med venner, familie og på rigtig mange arbejdspladser. Det er en hyggelig tradition, der skaber minder, fællesskab og sociale relationer.

Julefrokosten er, ligesom julen, indbegrebet af tradition. Glæden ved at samles om det store danske julefrokostbord er stor. Menuen er stor set den samme til de forskellige julefrokoster, for hvor du resten af året kan imponere middagsgæster med din opfindsomhed, så er det noget andet til den traditionelle julefrokost. Her forventes det, at alt er, som det plejer. 

Ifølge Den Gamle By kan julefrokostfænomenet i hvert fald dateres tilbage til 1922, hvor der i hæftet Vore Damers Jul bringes et forslag til en komplet menu til familiens julefrokost grundigt beskrevet af forstanderinde Martha Sahl. Menuen har sikkert ændret sig lidt i takt med tiden, men omvendt var mange af de retter, der også i dag serveres, for år tilbage resultatet af den sædvanlige slagtning i slagtemåneden, altså november. Julegrisen blev slagtet og lavet til lækkerier. Det allerbedste kød blev taget fra til julehøjtiden. 

For mange er julefrokosten en af årets store og ofte længeventede, festlige begivenhed. Den giver anledning til at samles i et festligt lag uden for hverdagens rammer. Der er tid til at hygge med venner, familie og kolleger i uformelle omgivelser, hvor den gode og traditionsbundne mad er i centrum. Vi har alle vores forestillinger om hvilke retter, der hører sig til – og falder snakken på julefrokosten, så dukker der indre billeder op af sprød ribbensteg, stegte sild, lun leverpostej og rullepølse. 

Rundt om i familierne har man helt sikkert også nogle traditioner i forbindelse med årets julefrokost. Måske går det på skift, hvor festlighederne skal holdes – måske skiftes man til at medbringe mad eller også er man heldig at blive inviteret til en julefrokost, hvor tante Rose har forberedt frokosten i flere dage, og bordet bugner af alverdens hjemmelavede lækkerier. 

På de efterfølgende sider får du inspiration til de klassiske julefrokostlækkerier. Og har du ikke mod på eller overskud til at kaste dig ud i alle de hjemmelavede retter, så fat mod – din Mesterslagter står klar til at hjælpe dig. For selvfølgelig har slagteren alt, hvad der skal til for at imponere dine gæster med en uimodståelig julefrokost. Du er altid velkommen til at kigge forbi til en snak om dine julelivretter.    

Hjemmelavet snaps

Prikken over i’et ved julefrokosten må helt sikkert være en hjemmelavet snaps – og det at lave sin egen snaps behøver ikke at være svært. Mange opskrifter er faktisk ret simple at følge, og du kan lave snaps af rigtig mange krydderurter, grønt eller frugt. Prøv eksempelvis en julesnaps med appelsin og kanel eller en snaps med havtorn. Havtornsnaps er en skøn kryddersnaps baseret på de populære havtornbær – også kendt som nordens citroner. Bærrene giver snapsen en meget smuk gylden farve, og smagen er frisk med citrusnoter, så den passer perfekt til sildebordet. 

Server altid snapsen ved en temperatur på omkring 15-18 grader. Så er du sikker på, at de mange smagsindtryk trænger igennem med fuld styrke. Hvis du serverer den direkte fra køleskab eller fryser, er den så godt som smagsløs.

Gaven til maven

I denne dejlige juletid forærer vi gaver, holder julesammenkomster og går til julefrokoster. De fleste af os sætter pris på at have en lille ting

Læs mere »
0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop