Slagterens bacon

Bacon er fuldstændig fantastisk – både som selvstændig servering men bestemt også et must til røræg, leverpostej og brændende kærlighed. Et drys bacon tilfører sprødhed og kærlighed, og så giver det gryde- og pastaretter en skøn smag. Bacon kan faktisk indgå i utrolig mange retter lige fra fisk, grøntsager og kød til også at være en del af det søde køkken.

Hos Mesterslagteren har vi selvfølgelig en bacon af høj kvalitet. Vi går ikke på kompromis med fagligheden, og vores bacon skiller sig ud på grund af sin høje kvalitet og autentiske smag. Når du køber bacon hos din Mesterslagter, kan du forvente en udskæring, der er omhyggeligt udvalgt og dernæst forarbejdet med stor omhu og faglig ekspertise. Vores bacon er lavet af brystflæsk på ægte gammeldags manér. 

Der er forskellige metoder til forædling af brystflæsket, således at det i sidste ende bliver til bacon. Først saltes kødet – typisk er brystflæsket tørsaltet, men metoden med lagesaltning kan også anvendes. Saltning sker af flere grunde. Først og fremmest saltes kødet for smagens skyld, idet salt understreger den fine smag i den færdige vare i kombination med røgsmagen. Derudover fortrænger saltningen vandet i kødet og er på den måde med til at konservere.

Ved tørsaltning gnides kødet med en blanding af salt, sukker og eventuelle krydderier, hvorefter det lægges på køl for at modne i et givet antal dage. Tørsaltningsprocessen tillader saltet at trænge dybt ind i kødet, hvilket bidrager til en mere intens og rig smag. Efter modningsprocessen klargøres kødet til røgning, hvor det opnår den helt særlige smag og duft. Når baconen røges over eksempelvis bøgeflis, optager det fedtmarmorerede kød forskellige duftstoffer fra røgen.

Tørsaltet bacon har en fastere konsistens og en mere koncentreret smag på grund af det reducerede væskeindhold samt modningen. Tørsaltet bacon kan steges mere sprødt, og det sprutter mindre på panden, fordi saltningen har trukket vandet ud af kødet. Ved lagesaltning lægges brystflæsket i blød i et par dage i en opløsning af vand, salt, sukker og eventuelle krydderier. Smagsstofferne trænger ind i kødet – og det er lidt nemmere at styre denne proces i forhold til tørsaltning, da det på forhånd er givet, at kødet saltes ensartet. Efter tørring er flæsestykket klar til røgning. Under tørringsprocessen kan baconet få lov til at modne, hvilket betyder, at smagen bliver mere koncentreret og konsistensen ændres. Det er altså afgørende, at denne proces bliver nøje opretholdt.   

Hos Mesterslagteren tilsættes der selvfølgelig ikke neutral marinade, og kødet pumpes ikke med vand. Det resulterer nemlig i et blødt og et mindre smagfuldt produkt. Vores ønske er netop at få vandet ud af brystflæsket, så det kan opnå den helt rigtige konsistens og den autentiske smag. Hjemme i køkkenet vil du opleve, at vores bacon opfører sig helt anderledes på panden end det bacon, der ikke er udvandet og måske endda tilført ekstra vand. Forskellen er stor. Køber du slagterens bacon i et helt stykke, vil du ligeledes opleve, at det sagtens kan skæres i tynde, flotte skiver. Det er netop fordi, det er perfekt modnet og tørret og derfor ikke indeholder overskydende vand. Dermed har fået den optimale og faste konsistens.  

Vores bacon har en intens smag af kød i perfekt harmoni med salt og røg. Vi anbefaler, at bacon steges med tålmodighed ved middel varme for at opnå den ultimative smagsoplevelse med en skøn eftersmag, hvor umamismagen rigtig kommer frem. Tag dine baconretter til nye højder med ægte slagterbacon – du vil ikke blive skuffet.

0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop