Røg på grillen

Røgning er en teknik, der kan give dine råvarer en ekstra smag og karakter, og er hverken svær eller krævende i forhold til udstyr.

Røgning på grillen kræver ingen særlige evner eller udstyr blot en grill med låg og noget træflis til at komme i gang. Du behøver ikke have en rigtig røgeovn. En helt almindelig kugle- eller gasgrill, kan også klare opgaven.

Kul eller gas
vis du prøver du kræfter med kuglegrillen, skal du være forberedt på, at det går stærkt. Røgflisen lægges direkte på de varme kul, og kødet placeres samtidig på risten. I gasgrillen tager det lidt længere tid, fordi der ikke er direkte ild. Her skal røgsmuldet i en lille aluminiumsbakke, som du stiller på grillristen. Når flisen begynder at ryge, er grillen klar til, at kødet kan lægges på. Resten klarer røgen og varmen.
Varmrøgning er nemt, fleksibelt og kan bruges til det meste kød, både fisk, kylling, svinekød, skaldyr, ost – og naturligvis røde bøffer. Røgningen foregår ved indirekte varme, så kødet ligger ikke direkte over varmekilden. Spjældene i grillen skal være åbne i bunden og næsten lukkede i toppen, således at varme og røg kan cirkulere roligt omkring kødet.


Unik smagsgiver
Når du griller med røg, fungerer træflisen som krydderi. Når træflisen ulmer, frigives aromaen, som giver kødet smag. Dette sker dog kun i begyndelsen. Når kødet først får stegeskorpe, kan røgen ikke længere trænge ind.


Smagen af røg kan variere efter hvilket røgflis-, smuld og træsort du anvender. Der findes et hav af forskellige typer flis og smuld, men det er vigtigt, at du holder dig fra trykimprægneret, malet eller bejdset træ, da disse typer kan indeholde giftstoffer. Generelt anbefales det at bruge frugt- eller løvtræ. Hvilken du skal vælge, afhænger af, hvad du vil tilberede. Æbletræ er mildt og sødligt – perfekt til kylling og fisk. Kirsebær og pære giver en lidt rundere og dybere smag. Bøg og elm er gode allroundere, mens kastanje og eg trækker i den mørkere, mere markante retning – velegnet til marmorerede bøffer og kraftigere udskæringer.
Du behøver ikke være ekspert for at vælge. Start med en mild træsort og prøv dig frem. Røgsmag er en personlig sag, og nogle foretrækker det subtile, mens andre gerne vil have den dybe, røgede bundnote i hver en bid.


God fornøjelse med røgen – og husk, at det handler om at hygge sig omkring grillen.

0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop